fredag den 26. november 2010

På tirsdag, på tirsdag, på tirsdag.

Sker der det, at vi sidde henne i grupperummet og grubler indtil vi har fundet frem til vores endelige model (i hvert fald frem til status) Så husk, at det kan blive en lang dag :)

torsdag den 18. november 2010

Torsdag d. 18. november

I dag startede vi med vejledermøde med Line kl 8.30.
Resten af dagen arbejdede vi med krydsgrupper på ministudierne. Herefter begyndte vi at arbejde med rumprogram og designkriterier så vi kan komme ordentligt igang med formgivningsprocessen. Lektierne til i morgen er overveje flere designkriterier, layout og finde eksempler derpå.
Fredag mødes vi kl 8.15 hvor Louise tager rundstykker med, så husk penge :)

Til middag hos Ann og Nadja


Dresscode: sommerligt tøj i mange farver :D

Menu:
Forret:      Vi er så macho
Hovedret:  En manddomsprøve!
Dessert:    Udskillelsen

- Vi glæder os til at se jer.


Designkriterier, Hejmdal.


Designkriterier

I forlængelse af værksanalyse på givent projektcase; Kræftpatienternes Hus – er der opstillet følgende designkriterier.

Symbioser;

”The Third Place” Det 3. Hjem -  Sociolog Ray Oldenburgs tanker om  det samfundsmæssige aspekt i at kombinere glæde og fællesskab i en bred gruppe, og samtidig drage fordel af den kulturelle fællesmængde”
”We want people to step out of being a patient” Hejmdals overordnet mission
”Intet skal være så pænt, at jeg ikke må tegne på væggene” Frank Gehrys eget designkriterie, da han tegnede Hejmdal.

Konkrete kriterier;

-       Hjemmelig og tryg atmosfære
-       Sollys som den primære og sekundære lyskilde
-       Atmosfæreskabende materialer eks. douglas-træets rødelig skær og robusthed.
-       Kontrast mellem fin arkitektur og filosofien mellem ”at intet skal være så pænt, at der ikke må males på væggene”
-       Åbenhed à et rum!
-       Niveaufordeling, med hver sin funktionsmæssige aspekt.
o   Der er skabt tre rammer/niveauer for at ”møde mennesker, på mange forskellige planer/stadier”
-       Åben struktur – konstruktioner osv. er synlige, fordi intet ”skal gemmes væk” – Stor symbolværdi)
-        Amfiteater-struktur – åbenhed om et åbent orchestra, hvor det kendtegnende er, at der er mulighed for tilskuere hele vejen rundt.
-       Stor kontrast mellem materialevalg.


mandag den 15. november 2010

Mandag d 15. + lektien til Tirsdag d. 16 november

I dag var dagen helt fri til projektskrivning. Nadja, Ann, Jananie, Mads og Louise mødte kl 8.15 hvorefter vi begyndte at lave ministudierne færdige. Vi fik også aftalt et vejledermøde med Line onsdag kl 9.
Og opgaven til tirsdag er derfor en færdigskrivning af ministudierne og værksanalysen så vi kan få det sat sammen og sendt videre til Line i middagspausen tirsdag.

torsdag den 11. november 2010

Lise Bek og hendes analysemodel

Kære alle,

Jeg har lagt noter op på vores dropbox om Lise Bek's analysemodel.

I må gerne lige sende, hvis I har nogle kommentar til det - ellers går Mads og jeg igen med værksanalysen.

Aller Kærligst,
Kasper:o)

Modelbygning 9.-10. nov.. B302d's udgave af Artville..




























søndag den 7. november 2010

"Studietur" til Kræft Patienternes Hus i Århus

I dag gik turen til Århus hvor vi tog ned for at se på vores p1 bygning.
Det var godt at se bygningen "i virkeligheden" så vi har et endnu bedre indtryk af bygningen til vores værksanalyse. Vi gik fra bygningen med både positive og negative tanker om den. Ting som vi skal have diskuteret og bruge videre i projektet.

lørdag den 6. november 2010

Resumé af vejleder møde og opsamling for uge 44

Onsdag startede dagen ud med vejledermøde.
Referat af dette møde er sendt ud til gruppen. Hvis I synes, at der er ting i referatet, der er uklare, kan I bare vende tilbage til mig (Louise), så skal jeg gerne give en forklaring på det, der er skrevet.
Onsdagen blev herefter brugt på at lave en mere detaljeret oversigt over det ønskede indhold i rapporten. Efter dette gik vi i gang med at rette og skrive videre på ministudierne.
Torsdag var der fuldt skema og derfor ikke tid til gruppearbejde.
Fredag efter middag havde vi PBL, hvor der blev snakket om kommunikation og stress. Vi fik her nogle redskaber til at opdage og arbejde med problemerne, før de bliver uoverskuelige. Det er blandt andet den "lille øvelse", der bliver skrevet om i tidligere blog-indlæg.

Fortsat god weekend :-)

".. den lille øvelse"

hvordan er stemningen for at vi gør det i morgen søndag, efter vi har været på Hejmdal - så giver jeg gerne en kop kaffe:-)

//K

Lille øvelse til mandagsmødet.

I fredags til PV fik vi nogle opgaver/øvelser omkring kommunikation.
Det kunne være dejligt hvis dem der ikke var der ville skrive nogle ord ned omkring: (både socialt og arbejdsmæssigt)
- Hvad der skal være mere af
- Hvad der skal fortsættes med
- Hvad der skal være mindre af


Så kan vi lige snakke om det på mandagsmødet og lave en lille opsamling af, hvordan det fungerer i gruppen og hvordan vi går rundt og har det :-)

fredag den 5. november 2010

"... Når jeg er på UNI, UNI, UNI!"

For lige at få mit program til at passe sammen, får i lige hver fredag en oversigt over hvornår jeg er på uni den kommende uge.

I næste uge er jeg på uni tirsdag, onsdag og fredag.

Hugs
/K

tirsdag den 2. november 2010

Tirsdag d. 2. november

I dag stod dagen på PBL fra morgenstunden af. Efter forelæsningen skulle vi lave gruppearbejde med fokus på "gruppens sammensætning af typer". Vi startede gruppearbejdet ud med at beslutte at Nadja fremover er planlægger i gruppen. Det vil sige at hun holder styr på om vi overholder og kan følge med den fastlagte milepælsplan. Herudover skiftede referent rollen fra Mads D til Louise.
Gruppearbejdet gik ud på at finde ud af hvilke "typer" personer der er i gruppen. Vi fandt ud af at der var langt flest grønne (bogholdere, administratorer, perfektionister) men der var også en gul (kreativ, entreprenør, romantikker) og en blå (bagstopper, integrator, mægler).
Efter PBL gik vi igang med småstudierne. Mads D interviewede en fra Fjordbyen, Kasper var i Århus hvor han interviewede en fra Hejmdahl, resten af os arbejdede med vores projekter i gruppelokalet. Da småstudierne var klar til det, blev de sendt til Line så hun kunne nå at læse dem til vejledermødet til i morgen.

":.. Selvom det regner, skinner solen i Hejmdal."


En ganske informativ dag ved Hejmdal.

Jeg har fået tilknyttet en bruger af huset, hun hedder Bente og er bruger af huset. Hun vil hjælpe med alt hvad hun kan, som bruger af såvel det gamle som det ny hus. Har informationerne på hende.

Henrik, der leder huset – har en konkret arkitektonisk problemstilling, som han vil bede vores hjælpe om at løse.

Han vil fremsende alt hvad han har af projektbeskrivelser, planlægning, tegninger, byggebeskrivelser  og så videre. Han prøver at skaffe en direkte kontakt for os til Frank Gerry.

Han har projektbeskrivelse osv., som han fremsender os.

Jeg uddyber det hele i morgen, ved vejledermødet.

Hejmdal har åbent søndag mellem 13 og 16.00.

mandag den 1. november 2010

Line, you got mail!

Kære Line,

Her er vores dagsorden for vejledermødet onsdag kl 10.00.

Skriv gerne inden, hvis du har nogle punkter, du synes vi har glemt, således vi kan få dem diskuteret igennem inden Onsdag.

- Feedback på ministudierne!
- Behov/ideer for/til andre ministudier?
- Gennemgang af analyse metode!
- Gennemgang af vores projektplanlægning
- Gennemgang af information til rundvisningen på Hejmdal søndag? Hvad skal der lægges vægt på?

Du havde snakket noget om, at du måske vil med, når vi skal vises rundt på Hejmdal? - Det bliver på Søndag, tidspunktet finder jeg ud af i morgen.

På vegne af gruppe 302d

Kasper Jørgensen

mandag den 25. oktober 2010

Fordeling af småstudier

Efter en gang hyggelig fælles morgenmad diskuterede vi hvilke småstudier der var de vigtigste og efterfølgende kom hver med sin holdning til hvad hvert enkelt studie skulle indeholde. Da vi havde taget en "runde" til hvert studie fordelte vi studierne imellem os på nært ét, da det i højere grad er relevant idet vi har besluttet os for hvilken type minimalbolig vi laver.
Fordelingen er som følger:
Fjordbyen og kontekst - Kasper og Mads D
Minimalbolig - Jananie, Nadja, Mads A
Bruger - Ann og Louise
Klima(herunder lys og materiale) - fælles senere

søndag den 24. oktober 2010

"Nu kommer kræftrådgivning for alvor frem i lyset"



”Egentligt er det med en smule nervøsitet, at stå foran Kræftpatienternes Hus - Hejmdahl - og se op mod den kæmpemæssige glasfacade. Der er intet at skjule sig bag, intet at falde i et med. Nå man træder gennem døren er man sig selv, hele vejen igennem – åben og sårbar, for hvad er det egentlig der vil møde mig?”

Jeg når knap nok at sætte min fod indenfor, før jeg bliver mødt af Jette. Hun er en middelaldrene kvinde, pæn og nydelig. Hun ser bestemt ikke ud til hverken at være syg eller have andre symptomer på kræft, som jeg på forhånd havde forventet at blive konfronteret med. Et kærligt velkommen, og min puls falder med det samme til ro. Jeg kan ikke sætte fingeren på, hvad det var, men hurtigt følte jeg mig rolig og nærværende. Som vi står og snakker lidt, bliver jeg ramt af solens stråler, og mærker med det samme, hvorledes jeg føler en indre ro og varme.


Jeg snakker med Jette, om hvordan det er at være frivillig ved Cancerfonden. Hun starter med at fortælle, at hun selv har haft modermærkekræft, og at for et år siden døde hendes mand af lymfekræft. Jeg kan se hvordan hendes øjne bliver blanke, da hun fortæller, hvordan hun efter hans død, følte sig tom indeni – og en dag kom hun forbi Hejmdahl, og fandt et sted, der gav hende ro og en indre trøst, samtidigt med at hun kunne give noget igen. Jette er værtinde i Hejmdahl og viser mig rundt, imens hun fortæller;

” Hejmdahl er hjem for mange – et hjem hvor man kommer og spiser sin frokost, et sted hvor man kan tilmelde sig en workshop, man kan benytte mange af husets faciliteter – et sted hvor man kan søge rådgivning, trøst og hvad man eller har behov for – Hejmdahl er ikke kun kræftens hus, det er alles hus – og som hun selv siger, så idet, at hele huset består af et rum symboliser deres åbenhed overfor alle – her er ingen tabuer, eller andre ting ”der skal gemmes væk” blandt lukkede døre.

Jeg bemærker, at uanset hvor vi befinder os i huset, er der et enormt lysindfald – og jeg kan reelt følge med i, hvad der sker overalt på de tre etager.

Jeg får lov til at gå lidt rundt på egen hånd, imens Jette bager en kage til husets gæster i det centraliserede åbne køkken. Jeg befinder mig på 1.salen, og hurtigt dufter hele huset af chokoladekage. Jeg sætter mig i et af de små samtale-forumer med en kop kaffe. Her er egentlig rart. Jeg sidder og kigger på de enorme bjælker, der dominerer den indre konstruktion, og kan ikke lade være med at tænke på, hvor robuste de ser ud, i forhold til hvor skrøbeligt livet er for mange af husets brugere! Er det inspirende for dem – eller har det den modsatte effekt?


 Jeg kigger ned i rummet nedenunder mig, og kan se, at rådgiveren Bibi er i gang med en samtale med en ny frivillig. Jeg kan på ingen måde høre, hvad de snakker om. Jeg kan blot fornemme den livlige summen, og de mange små smil på læberne. .

Jeg tager min computer frem, og begynder at arbejde lidt. Jeg når knap nok at komme i gang, før Jette kommer op med et stykke kage og en kande kaffe. Hun sætter sig overfor mig, og begynder at spørge ind til, hvordan jeg har det med huset her. Jeg snakker omkring mine egne erfaringer med kræft, hvordan min mor og kammerat havde kræft. Og pludselig, uden at det overhovedet var mit direkte formål, sidder vi og snakker omkring mit liv og hvorledes kræft har haft sin indflydelse. Det er underlig – jeg føler ikke jeg er i terapi, som jeg sidder her. Jeg kunne lige så godt sidde på en cafe med vennerne, men jeg sidder alligevel og får en samtale med en meget fremmed person om et meget følsomt emne. Men som vi sidder her, i de omgivelser, med folk omkring os, duften af kage, summen af liv – føler jeg, at det er det mest naturlige i hele verden.

Vi snakker i en times tid, og når vidt omkring. Hun fortæller blandt andet om, hvor givent det er for hende, at komme i huset en gang om ugen – mærke dens ro, mærke dens liv – for der er vel ikke noget sted, hvor der er støre kontrast mellem liv og død end her på Hejmdahl

Bibi er færdig med samtalen med den nye frivilige og kommer forbi Jette og jeg for at høre, om jeg har lyst til at snakke med hende. Hun foreslår, at vi går nedenunder foran brændeovnen og får en kop kaffe mere.

Bibi er pskyolog og har været ansat ved kræftens bekæmpelse i mere end 23år. Hun begynder at fortælle hendes historie.

Vi snakker om Husets funktionalitet. For hende var det noget at omvending at komme fra det lille kontorlokale på ca. 12 kvm og så til ét åbent hus. De var vant til at have kontorlokaler ved M.P. Bruuns Gade i Århus, som var et ordinært kontorlandskab. Man hentede sin klient, og gik ind på sit kontor – lukkede døren, og åbnede den igen, når ”konsultationen” var færdig. For sådan arbejder psykologer altså, som hun siger!

Selve projektet omkring Hejmdahl startede for 5-6 år siden, hvor en styringsgruppe var på besøg i Skotland for at se Maggie’s Kræftcenter, der var det første hus der tilbød denne form for rådgivning. De blev mødt at sådan en varme og åbenhed, at de ikke var i tvivl om at dette koncept, ville de tage med til Danmark. Men det var ikke uden forbehold. – Mens vi sidder og snakker, bliver jeg afbrudt af en lille pige på max. 10 år, der kommer gående forbi med en bamse i hånden. Hun er helt skaldet – De var tiltrukket af den åbenhed Maggie’s tilbød, men samtidig var de så realistiske, at de vidste på forhånd, at de havde brug for nogle få ”lukkede” arealer, hvor folk kan være i ”fred”. For det her handler jo i bund og grund om liv og død, og nogle har behov for at være helt alene med sin sorg eller bekymringer.  

Men huset blev tegnet og bygget i den gamle portnerindgang, og bygget der. Beliggenheden er særdeles velovervejet, for kun tre minutters  gang derfra ligger kraftafdelingen på Århus Universitets Hospital. Mange benytter sig af Centeret såvel før, efter og imellem behandling på kræftafdelingen.

Hejmdahl var noget af en omvæltning for deres arbejdsmetoder fortæller Bibi. De skulle omvendes fra at være lukket af bag en dør, til at deres konsultationer fandt sted i et åbent rum, men det har skabt en langt større åbenhed.  Dog er deres lille kontor på nederst etage lukke af ved hjælp af glaspartier. Så uanset hvor man egentlig befinder sig i huset, er der en åbenhed omkring hvad der foregår i huset. Og det er egentlig den overordnet idet med Hejmdahl ”Nu kommer kræftrådgivning for alvor frem i lyset”

… Jeg takker pænt for deres tid, og melder mig som frivillig for Kræftens Bekæftelsen inden jeg forlader Hejmdahl for denne gang”

Flere modeller fra workshoppen